Kersten Bonnén modtog Rebild Kommunes ildsjælepris. Kersten er formand i foreningen Vild Med Rebild og gør en kæmpe indsats for at skabe rigere natur i Rebild Kommune

Formanden hædret som årets ildsjæl

Formanden for Vild med Rebild blev kåret som årets ildsjæl af Rebild Kommune.

Foreningen Vild med Rebild kan ikke andet end at være stolte. Vores formand, Kersten Bonnén, er nemlig blevet hædret som årets ildsjæl af Rebild Kommune. Hun modtog prisen den 26. april 2022, hvor kommunen fejrede sine ildsjæle og idrætsudøvere.

Som formand for Vild med Rebild gør Kersten Bonnén en kæmpe indsats for at skabe rigere natur i Rebild Kommune. Utallige er de timer hun bruger på at hjælpe og rådgive borgerforeninger, skoler, spejdere og andre, der ønsker at igangsætte naturfremmende initiativer.

Prisen uddeles af Fritidsrådet under Rebild Kommune, som hvert år hædrer årets idrætspræstationer foruden årets frivillig leder eller ildsjæl fra fritidsområdet.

Foto: Frivilligcenter Rebild