Vild med Rebild inviterer sammen med Løvegården til gårdbesøg med fokus på:
Økologi og Biodiversitet
Kan man dyrke fødevarer og samtidig have fokus på biodiversiteten?
Det prøver de i hvert fald på Løvegåden, hvor de i to år har lagt produktionen om til økologi. Der er både geder, uldgrise og masser af grøntsager dyrket efter økologiske principper.
Kristina og Martin viser rundt på gården og fortæller hvad den økologiske produktion har betydet for dyre- og plantelivet. I dag ser de mange nye arter af insekter, som ikke var til stede før.
Samtidig har det betydet meget for jordkvaliteten og ikke mindst regnorme, at der kun bruges naturlig gødning. Løvegården sælger kun lokalt og undgår dermed en masse transport.
Løvegården og Vild med Rebild giver tips til hvad du selv kan gøre i din egen have for biodiversiteten.
Gratis, mød bare op!
Tid: lørdag, 10. december kl. 10-12
Sted: Torstedvej 82, 9541 Suldrup