Frivilligfestival 2023

Vild med Rebild deltager på årets Frivilligfestival i Rebild Kommune.

Vi fortæller om vores forening, ligesom der er mulighed for at hente medlemsfrø (400 g. blanding med frø af vilde blomster). Send lige en sms på 20532983, hvis du vil have medlemsfrø med hjem. Så er vi sikre på at have nok med på festivalen.

Der vil også på vores stand være mulighed for at hente små poser med frø fra hjemmehørende planter.

Der vil blandt andet være frø fra løgkarse, der er en plante vi sætter lidt fokus på – bl.a. fordi løgkarsen er en betydningsfuld plante for Aurora-sommerfuglen. Den vil helst lægge sine æg på løg- og engkarse. Kom og så frø eller lav en potte, som du kan plante løgkarse-frøene i.

På standen kan man også hilse på nogle små venner, som vi har taget med. Bænkebideren er et lille dyr – men der er så mange spændende historier om dem.
Vi har lavet en quiz om bænkebideren, som man kan løse på standen, og måske kan man vinde en af vores spændende præmier.

Mere info om festivalen

Hent nyhedsbrevet november 2023 her