2026.03.20 | Nr. 11

Kære medlemmer af Vild med Rebild

Så er årets første uddeling af medlemsfrø lige om hjørnet!

Søndag 22. marts. kl. 14-15

På søndag er Vild med Rebild til stede til på Kulturstationen i Skørping hvor vi holder oplæg på Verandanen kl. 14-15.
Oplægget vil handle om vores nye projekt, Bioparker og hvad det går ud på.
Vi vil også fortælle lidt om vores baggrund og hvorfor vi arbejder for mere natur og biodiversitet.

Uddeling af medlemsfrø

Der kan afhentes medlemsfrø i tidsrummet kl. 14-15 på Verandaen, Kulturstationen i Skørping.
Der er også enkelte insekt- og fuglevenlige planter, hvis du allerede har det frø der skal bruges.
Medlemstilbuddet er 2 planter eller en stor pose frø, der indeholder både en- og flerårige blomster, der mest er hjemmehørende.
Vi melder snart ud med flere afhentningsdatoer.

Nyt fra bestyrelsen

Bestyrelsen har konstitueret sig så både formand, næstformand og kasserer fortsætter. Det er Kersten Bonnen, Merete Langeland og Anna Udbye Rasmussen.

Tips til naturen lige nu

Nu går foråret rigtig i gang og de første store humledronninger er på vej op af deres vinterdvale. De er sultne og søger redesteder.
Et godt tips er at grave en stor tekande ned i jorden, så tuden stikker op. Put lidt tørt græs i tekanden først. Kan du finde lidt græs med musetis, vil det tiltrække humlebierne. De søger normalt efter gamle museboer i jorden og kan faktisk jage en lille spidsmus frs hus hus og hjem i kampen om gode redesteder.
En anden god ide er at have mad parat til humlerne. De elsker pollen fra pil og skulle der være rigeligt med tidlige forårsblomster som krokus, erantis og vintergækker, hjælper der på fødesituationen.

Har du ikke pil i din have, kan du få pileplanter hos os - vi har dem med på Kulturstationen

VI SES PÅ SØNDAG!
Vi har medlemsfrø med 😉

Vild med Rebild - logo
Forening for borgernær biodiversitet
kontakt@vildmedrebild.dk
Email Marketing Powered by MailPoet