Nat i naturen – Vild med Rebild https://vildmedrebild.dk Forening for borgernær biodiversitet Tue, 21 Oct 2025 15:01:29 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1.3 https://i0.wp.com/vildmedrebild.dk/wp-content/uploads/cropped-vildmedrebild_favicon.png?fit=32%2C32&ssl=1 Nat i naturen – Vild med Rebild https://vildmedrebild.dk 32 32 208012069 Artikel om Naturen om natten https://vildmedrebild.dk/artikel-om-naturen-om-natten/ Wed, 13 Nov 2024 09:58:00 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=5381 Fik du ikke set den fine artikel i Midthimmerlands folkeblad den 13. nov. 2024, så har du mulighed for at få teksten her.


Naturen om natten
– den er bestemt et besøg værd!

Af Birgitte Wilsted Simonsen
for Vild med Rebild

Birgitte med udstoppet flagermus
Birgitte med udstoppet flagermus

Natten er for mange – både børn og voksne – noget som er farligt, men samtidig også dragende. Det samme er gældende for nattens dyr. De er ikke så godt kendte, som de dyr man ser i dagslys, og så er de nok derfor pr. definition for mange lidt farlige og uhyggelige.

Vild med Rebild gennemførte, som en del af Friluftsrådets overordnede tema med “Nat i Naturen”, en række arrangementer i efteråret 2024. Arrangementerne gav mulighed for at gæsterne oplevede, at man kan få oplevelser i naturen om natten – og fortælle om nogle af de dyr, man normalt ikke ser i naturen – netop fordi de er mest aktive om natten.

Der var i arrangementerne blandt andel fokus på flagermus, ugler, kronhjorte og forskellige insekter. Til gennemførelse af arrangementerne havde Vild med Rebild samarbejde med OutdoorHimmerland.

Flagermus var en af de dyregrupper, der blev sat fokus på udover ugler.

Flagermus er nogle mærkelige skabninger – de ligner en mus, og så har de vinger. Det var blandt andet noget af dette som blev forsøgt efterlignet, da 20 børn og forældre skulle blive lidt klogere på flagermus. Der blev indledningsvis fortalt om flagermusen, hvor især et par udstoppede flagermus blev studeret meget nøje. Især de store tynde vinger bragte megen undren blandt børnene.

Et par af de medbragte flagermusdetektorer blev brugt til at illustrere, hvor lydløst en flagermus egentlig skriger. Børnene skulle være helt stille, og på skift prøvede de at gnide deres fingre helt stille mod hinanden.

Som en af de kreative aktiviteter blev der lavet flyvende flagermus ved hjælp af nogle engangskopper og elastikker. Denne aktivitet vakte stor glæde hos børnene.

For voksne flagermusinteresserede var der arrangeret en tur til Skindbjerglund Skov. Skoven er karakteriseret ved, at der er flere gamle egetræer tilbage fra starten af 1800-tallet, og så er der en del åbne områder og områder med vandhuller. Flagermusene var meget samarbejdsvillige, og flere blev spottet ved hjælp af de medbragte flagermusdetektorer. Et sted fik turens deltagere stillet sig, så de kunne se 4-5 flagermus flyve rundt i det sidste aftenlys.

Vild med Rebild og OutdoorHimmerland har været rigtig godt tilfredse med de afholdte arrangementer og håber, at Nat i Naturen også kan tilbyde spændende oplevelser næste år.

]]>
5381
Naturen er spændende – også om natten https://vildmedrebild.dk/naturen-er-spaendende-ogsaa-om-natten/ Sun, 06 Oct 2024 18:07:00 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=5308 Vild med Rebild gennemførte i samarbejde med OutdoorHimmerland, som en del af Friluftsrådets overordnede tema “Nat i Naturen”, en række arrangementer med fokus på flagermus, ugler, kronhjorte og forskellige insekter i efteråret 2024.

Vi har været på ugletur i Mørkeskov (en del af Rold Skov). Det blev til en god gåtur rundt i skoven, hvor der blev hørt to natugler, mens der blev fortalt om de 5 arter af ugler, man kan møde omkring Rold Skov.
Efter turens afsluttende kaffe kørte vi de få hundrede meter til Tveden, hvor kronhjortene i brunst havde godt gang i deres brøl, ligesom vi kunne høre, når de ramlede sammen med deres gevirer. Her var der også en natugle, det gav masser af lyd tæt på vejen.

Flagermusinteresserede var med på en tur til Skindbjerglund Skov. Her er flere gamle egetræer tilbage fra starten af 1800-tallet, en del åbne områder og vandhuller.
Flagermusene var meget samarbejdsvillige, og flere blev spottet ved hjælp af de medbragte flagermus-detektorer.

Vild med Rebild og OutdoorHimmerland har været rigtig godt tilfredse med arrangementerne og håber, at Nat i Naturen også kan tilbyde spændende oplevelser næste år.

Arrangeret med støtte fra Friluftsrådet

Arrangeret med støtte fra Friluftsrådet
]]>
5308
Nat i naturen – kommer flere dage i oktober https://vildmedrebild.dk/nat-i-naturen-kommer-flere-dage-i-oktober/ Mon, 04 Sep 2023 11:43:22 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=3909 Så er vi i gang. De første fælder til fangst af vanddyr er blevet sat – vi ser i morgen om der er gevinst.

Ellers har vi nydt at være ude, at lave mad sammen, nyde “one-pot” med gammeldags æblekage til dessert og nyd bålets varme og knitren.

Egern, tudse og firben er nogle af de dyr, der er blevet studeret.

Friluftsrådet har støttet og Vild med Rebild arrangerer i samarbejde med OutdoorHimmerland og en flok friske spejdere deltager.

]]>
3909