Lokalforeninger – Vild med Rebild https://vildmedrebild.dk Forening for borgernær biodiversitet Sat, 24 Oct 2026 12:36:06 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1.3 https://i0.wp.com/vildmedrebild.dk/wp-content/uploads/cropped-vildmedrebild_favicon.png?fit=32%2C32&ssl=1 Lokalforeninger – Vild med Rebild https://vildmedrebild.dk 32 32 208012069 Vådområde på Østhimmerlands Friskole https://vildmedrebild.dk/vaadomraade-paa-oesthimmerlands-friskole/ Fri, 23 Oct 2026 06:51:29 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=7427 I mandags startede vi på et nyt spændende projekt, hvor en del af græsarealet på Østhimmerlands Friskole laves til vådområde.

Vi vil skabe mere natur og biodiversitet og et vådområde giver fine levesteder til frøer, tudser, salamander, mange insekter som guldsmede og ikke mindst fugle, der tit har svært ved at finde vand.

Torsdag kom vi så et stort skridt videre: En meget tung lermembran blev lagt ud med fælles hjælp.

Den dygtige Esben fra Elmerhøj Byg og Montage klarer næste skridt med at lave flotte kanter og få lermembranen dækket med jord.

]]>
7427
Skilte i Bælum https://vildmedrebild.dk/skilte-i-baelum/ Sun, 21 Jun 2026 13:36:00 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=7219 Vi har nu fået sat skilte op ved de blomstrende bede rundt omkring i Bælum.

Bedene er en del projekt Bælums Blå Bio-Blomster, som vi sammen med Bælum-borgere, Østhimmerlands Ungdomsskole og Friskolen har arbejdet på de seneste par år.

De sidste dele af projektet gennemføres i efteråret, hvor mere beplantning, vådområder o.a. bliver etableret på skolernes områder.

]]>
7219
Gigantisk blomsterbed på ØU https://vildmedrebild.dk/gigantisk-blomsterbed-paa-oeu/ Wed, 29 Apr 2026 10:55:12 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=7084 Igen en dag, hvor der blev rykket på biodiversiteten på Østhimmerlands Ungdomsskole!

40 seje elever og et par super lærere knoklede sammen med Mona og Kersten fra Vild Med Rebild med planter, lugning, udsåning af vilde blomster og et gigantisk blomsterbed til 1000-vis af bier og insekter.

]]>
7084
Arbejdsdag på Østhimmerlands Friskole https://vildmedrebild.dk/arbejdsdag-paa-oesthimmerlands-friskole/ Fri, 17 Apr 2026 15:11:00 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=7050 Fantastisk dag på Østhimmerlands Friskole i dag.

Arbejdsdag mest for bedsteforældre, og der blev rykket: 4 flotte pilehytter som skal skabe nye legeområder og som samtidigt er gode næringsplanter til de tidlige insekter.

En ny hindbærhæk blev plantet – mest med sene hindbær – og et stort stykke græs blev fræset op af Henrik Hjalager, hvor der skal skabes et stort sommerfuglebed.

Sidst men ikke mindst blev der lavet nye flotte højbede af dansk lærketræ.

Store flotte projekter skabt på få timer af seje børn, forældre og bedsteforældre med lidt assistance fra personale og Vild med Rebild.

]]>
7050
Godmorgen, fru Lind! https://vildmedrebild.dk/godmorgen-fru-lind/ Wed, 17 Dec 2025 16:22:09 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=6803 Den 27. november 2025 var en mærkedag i projektet “Bælums Blå Bio Blomster”. Det var nemlig dagen hvor eleverne fra Østhimmerlands Friskole plantede en smuk lind i midten af skolegården.

Træet stammer fra Bælum Nørreskov – en historisk lokal sort, der ifølge skovejer Henrik Hjalager kan spores flere tusinde år tilbage i området. Det føltes derfor helt særligt for eleverne, at få lov at videreføre et lille stykke lokal natur- og kulturarv netop her.

Der var stor opbakning på dagen, hvor både elever, forældre og lokalbefolkning deltog. Alle blev budt indenfor til sang og rundstykker, og det var tydeligt at mærke på stemningen, at dette var en ganske særlig dag.

Allerede nu har linden fået en særlig plads i børnenes hjerter. Måske fordi de selv har plantet det, måske fordi den repræsenterer noget fælles. Flere elever hilser endda på den om morgenen med et: “Godmorgen, fru Lind!”. Om det bliver træets officielle navn, må tiden vise – men at træet skal have et navn, er der ingen tvivl om.

Vi glæder os meget til at forsætte projektet i det kommende år, hvor vi vil give plads og skabe fødegrundlag til både sommerfugle, padder og smådyr.

Allerede i januar planter vi pil til pilehytter, hvorefter andre projekter som et vådområde med tæt lav beplantning, en fuglehave med både træer og bærbuske kommer til.

Kirsebærhaven er allerede tilplantet med både blomme-, æble- og pæretræer (se liste over sorterne her) og så selvfølgelig den lokale sort kirsebær med en lang historie… Senere skal vi bl.a. plante hindbærhæk og lave højbede til grønsager.

]]>
6803
Nyt liv på Østhimmerlands Friskole https://vildmedrebild.dk/nyt-liv-paa-oesthimmerlands-friskole/ Mon, 24 Nov 2025 16:32:47 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=6751
Plantedag i Kirsebærhaven på Østhimmerlands Friskole 23. nov. 20
Nyplantede æble- og pæretræer i “Kirsebærhaven”

I går søndag var et hold stærke kvinder fra forældregruppen sammen med Vild med Rebild i gang med tilplantning af den kommende “Kirsebærhave” – selvom det nu mest var æble- og pæretræer, der blev plantet 😉

Se mere om træerne her – fotos og artsbeskrivelser.

I dag blev asfalten i skolegården så brudt op for at gøre klar til det nye træ, som bliver plantet på torsdag.

]]>
6751
Kæmpe kvashegn i Bælum https://vildmedrebild.dk/kaempe-kvashegn-i-baelum/ Sun, 28 Sep 2025 13:12:35 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=6539 Så er Bælums næste bio-projekt i gang.

Jorden er forberedt – stolperne er klar og traileren er pakket…

Det længste kvashegn – i måske hele Rebild kommune – på 27 m. og et stort insekthotel bliver lavet i morgen den 29. sep. 2025 på Østhimmerlands Ungdomsskole – af eleverne, lærerne og Vild med Rebild.

Projektet er del af Bælums Blå Bioblomster projektet, støttet af Nordea-fondens ‘Her gror vi- pulje’.


]]>
6539
Elever bygger insekthotel i Bælum https://vildmedrebild.dk/elever-bygger-insekthotel-i-baelum/ Wed, 13 Aug 2025 13:49:47 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=6406 Den nyåbnede friskole i Bælum, Østhimmerlands Friskole havde et vildt projekt onsdag den 13.8.2025.

Som del af projektet Bælums Blå Bioblomster – finansieret af Nordea-fondens Her Gror Vi pulje – fik skolen opført et insekthotel i samarbejde med foreningen Vild med Rebild og alle 40 elever, lærere og ikke mindst aktive forældre og bedsteforældre.

Resultatet blev flot og er første del af en stor forvandling hele skolens arealer skal gennemgå, så der bliver mere plads til natur, spændende opdagelser og plads til leg og aktiviteter.

]]>
6406
Bælum i fællesskab for biodiversitet https://vildmedrebild.dk/baelum-i-faellesskab-for-biodiversitet/ Tue, 06 May 2025 22:23:59 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=6140 Fik du ikke set indlægget fra Bælum i Midthimmerlands Folkeblad den 7. maj 2025, s. 16, kan det findes på deres e-pages.

Man skulle næsten tro, at det var en almindelig hverdag, for skolegården på Bælum Skole
summede af liv. Det var dog søndag, og de mange glade børn havde taget deres forældre og andre interesserede fra Bælum med. Formålet med dagens samling var at projektet “Bælums Blå Bio-Blomster” havde et par biodiversitets tiltag, der skulle gennemføres.

Der er tale om et projekt, der skal forskønne Bælum, men samtidig skal der skabes gode tiltag for biodiversitet. Dette sker blandt andet gennem at forvandle by-arealer til farverige blomsterområder, hvor der også er frugttræer og bærbuske.

Som en del af projektet afholdes flere forskellige aktiviteter. Aktiviteterne skal også være med til at give fællesskaber; og med et fremmøde på omkring 50 børn, unge og voksne, var Bælum godt repræsenteret.
Samtidig var Østhimmerlands Ungdomsskole og Østhimmerlands Friskole i fuld sving sammen
med Vild med Rebild, der på dagen havde hjælp af OutdoorHimmerland.

Bælum i fællesskab for biodiversitet.
Der blev skruet stærekasser sammen i skolegården i Bælum. Af Birgitte Wjlsted Simonsen for Vild med Rebild

Der er tidligere – i november 2024 – blevet plantet tusindvis af blomsterløg rundt om i Bælum, og på
denne søndag skulle der sættes mange stader, der kan pynte i byen. Det var et større arbejde at få plantet alle stauderne, men med de mange frivillige hænder fik man løst opgaven, så de nye blomsterbede kan pynte allerede i år.

Andre frivillige havde som opgave at bygge 60 stærekasser, der skal opsættes på master rundt om
i byen. Forældre hjalp med at skrue kasserne sammen, mens børnene malede kasserne i flotte blå farver.
Projektet har nemlig den blå farve som tema, hvilket er med udgangspunkt i farverne fra idrætsklubben “De Blå Hjerter”.

Den første stæremast blev rejst samme eftermiddag, og i den kommende tid vil flere master blive synlige i byen med karakteristiske blå fuglekasser.
Det er håbet, at fuglekasserne allerde i løbet af i år bliver beboet af stære, og at fuglene kan være med til at skabe interesse for naturen og forbedre byens biodiversitet.
“Bælums Blå Bio-Blomster” fonsætter i den kommende tid med at sætte fokus på tillag, der kan forbedre naturen i Bælum, men allerede nu kan resultatet af de første tiltag nydes rundt om i Bælum.

Nordea-fonden, Vi støtter det gode liv

Projektet udføres af lokale institutioner, foreninger og borgere i samarbejde med Vild med Rebild og med støtte fra Nordea-fonden.

]]>
6140
Stauder og stærekasser https://vildmedrebild.dk/staerekasser-og-stauder/ Tue, 29 Apr 2025 14:40:05 +0000 https://vildmedrebild.dk/?p=6108 STOR tak til alle fremmødte for en dejlig og aktiv dag i Bælum

I søndags var Vild med Rebild igen i Bælum, hvor der skulle bygges stærekasser, plantes godt 500 stauder. I dagene op til havde Kersten og Malene knoklet med at få lavet de ca. 60 stærekasser som samlesæt og Hjalager, den lokale skov- og havemand havde gjort plantesteder og stolper til stærekasserne klar.

Efter alle godt 60 fremmødte var budt velkommen i skolegården på Østhimmerlands Friskole, fordelte vi os i grupper og arbejdet gik i gang.

Efter lidt vanskeligheder med bøjede søm, lykkedes det at få samlet de mange stærekasser som herefter skulle males i forskellige blå nuancer (med natur-maling, så fuglene forhåbentlig ikke synes det lugter grimt 😉

Andre var gået i gang med at få plantet de mange stauder, som skulle være 7 forskellige steder i byen. Unge fra Østhimmerlands Ungdomsskole var også mødt talstærkt op og de klarede både deres eget bed samt bedet overfor plejehjemmet.

Andre, både børn og voksne, klarede resten – lige fra byskiltet i den ene ende af Bælum til Munchs Plads i den anden ende.

Nu venter vi bare på sol og sommer og forhåbentligt masser af farver og blomster (som gerne må plukkes!) overalt i Bælum.

Tak til alle, der har støttet op om projektet – OG ikke mindst de, der tilbød at vande her i den første tid 😉

Se video fra Friskolens FB

]]>
6108