Bliv medlem af Vild med Rebild

Som Vild med Rebild-medlem bliver du opdateret med vores nyhedsbrev og får del i vores medlemsfordele.

Du kan frit deltage i vores arrangementer og vores aktiviteter. Se på oversigten over projekter og kontakt tovholderen, hvis du er interesseret.

Hvis du har et areal til rådighed, hvor der kan skabes en mere mangfoldig natur, kan du som medlem få del i vores frø til udsåning. Samtidig støtter du os, så vi kan få tilskud til aktiviteter. Det giver os mulighed for at sætte nye spændende projekter i gang, og få flere arealer forvandlet til en rigere natur.

Lav selv et nyt projekt

Du er også velkommen til selv at sætte et nyt projekt i gang, og vi hjælper dig gerne i gang.

Det kan være du har lyst til at starte en gruppe op i din by, hvor I sammen kan skabe rigere natur i haverne, i grøftekanterne, på private områder eller offentlige områder, eller har du en ide til et område, der trænger til at få et naturligt løft, kontakt os, og vi finder ud af om det er muligt.

Så-udstyr

Vi har indkøbt en såmaskine, harve samt tromle til udsåning med havetraktor.

Så-udstyr kan lånes ved at kontakte formanden via mail

Se vores ‘frøblandinger‘ her.

Medlemskab rent praktisk

Send en mail til kontakt@vildmedrebild.dk med dit navn, mailadresse og fødselsår
Fødselsåret skal vi bruge i forbindelse med ansøgning om kommunalt lokaletilskud.
Du giver samtidig Vild med Rebild tilladelse til at gemme disse oplysninger forsvarligt, indtil du ikke ønsker at være medlem længere. 
Vi sælger ikke, handler, deler eller overfører dine personlige oplysninger til tredjepart.
Ophører foreningen, slettes alle medlemsinformationer.

Prisen for medlemskab for 2022 er kun 100 kr. pr. år.

Du kan indbetale beløbet på Vild Med Rebilds konto i
Jutlander Bank, Reg. 9070 konto: 2077411510.
Eller på Mobilpay: 292177.

Medlemsfordele:

Skriv en mail og angiv hvilken medlemstilbud du ønsker.
Frø og insekthotel kan hentes fra 1. marts efter aftale.

  • ½ kg vilde frø – Rebildblandingen med mange flerårige sorter
  • 250 g et-årige frø til eftersåning i blomsterenge, som trænger til fornyelse.
  • Insekthotel
  • 3 insekt- og fuglevenlige buske (fra august)
  • Æbletræ (fra august)