Anlæg

Find den ’rigtige ’ blomstereng, der passer til dig

Et vildt område i haven er den letteste måde at få mangfoldighed ind i haven. Et stykke græsplæne eller gammelt staudebed får lov til at vokse ’vildt’ og der vil komme mange spændende planter – helt af sig selv.

En af de bedste måder at skabe mere plads til natur i haven, er ved at lave en blomstereng med vildtvoksende blomster og græsser. En blomstereng kan være på få kvadratmeter eller udgøre det meste af haven. Den kan være nem at lave eller det kan være svært og krævende. Det kommer helt an på, hvilken type af blomstereng du vælger. I denne folder får du en enkel guide til, hvordan du kan gribe det an.

Fire typer blomstereng:  

Den første mulighed er at lave en græsplæne med variationer, hvor du blot lader plænen gro lidt længere i perioder. Det er den nemme måde. Hvis man slår en stribe omkring det ’vilde’ område, kan man opnå en god virkning af kontrasten mellem det velplejede og det ’vilde’.

Stier i højt græs.

Den anden mulighed er at lade et område overgå til at være vildtvoksende græs, som kun slås én gang om året. Her kan det være en god ide at klippe stier, så man kan gå i område og opdage hvad der kommer op.

Ved disse måder skal græsplanterne ikke have ret meget ekstra højde, før de første insekter indfinder sig. Og hvis du er heldig, dukker der også hurtigt blomster op, som har stået og puttet sig i græsmåtten. Efter få uger kan du have blomstrende hvidkløver, kongepen, mælkebøtte og brunelle, som alle er rigtigt gode biplanter.

Den tredje mulighed er den traditionelle blomstereng, hvor du udsår vilde blomster i næringsfattig jord. Blomsterengen plejes med slåning hvert år, så der år for år opnås en større mangfoldighed af arter i engen. Her skal jorden gøres næringsfattig først og det kræver i reglen at man fjerne græstørven og udskifter med f.eks. sand. Et kæmpearbejde!

Den sidste type blomstereng er eng, hvor du sår blomsterfrø i almindelig havejord, men som langsomt udpines med en årlig nedklipning og afklippet fjernes. Her skal jorden behandles først. Det giver ikke mening af udså i eksisterende græs. Fræsning i flere omgange hvor græstørven slås i stykker med enten almindelig fræser eller stennedlægger fræsning er en udmærket løsning til mindre områder. Til større områder anbefales pløjning, hvor græstørven vendes helt ned med efterfølgende harvning.

Ved disse typer blomstereng er det en god ide, at vælge frøblandinger, der er flerårige. Det er ikke godt at vælge en-årige blandinger, der skal genudsås hvert år. De jordboende bier har brug for ro, og hvis du roder i jorden hvert år, forstyrrer du deres reder, der især findes i tør jord. Der er ingen grund til at så græsser, da der altid indfinder sig græsser helt af sig selv.