Årsberetning 2025
Nov.

Godmorgen, fru Lind
Den 27. november 2025 var en mærkedag i projektet “Bælums Blå Bio Blomster”. Det var nemlig dagen hvor eleverne fra Østhimmerlands Friskole plantede en smuk lind i midten af skolegården.
Træet stammer fra Bælum Nørreskov – en historisk lokal sort, der ifølge skovejer Henrik Hjalager kan spores flere tusinde år tilbage i området. Det føltes derfor helt særligt for eleverne, at få lov at videreføre et lille stykke lokal natur- og kulturarv netop her.
Nov.

Stor bevilling til Vild med Rebild
Vild med Rebild har gennem det seneste år været i dialog med Nordea-fonden om et projekt, vi kalder Bioparker.
Nu har vi fået en bevilling fra Nordea-fonden på knap 5,6, mio kr. over 3,5 år, som skal bruges til at lave 10 bioparker i Rebild Kommune.
Aug.

forvandlingen på Ritavej
Med projektet Biodiversitet – JA TAK! vil vi etablere et demonstrationsanlæg på ca. 300 m², der skal fungere som et konkret og inspirerende eksempel på, hvordan selv små grønne arealer kan forvandles til værdifulde levesteder for vilde dyr og planter.
Maj

Højbede og frugttræer i skolehaven ved Karensminde
I de forgangne uger har Vild med Rebild, sammen med børnene, færdiggjort skolehaven i SFO’en Søhulen i Støvring. Højbedene blev efterfyldt og sået til med radisser, gulerødder, salat, kål, ærter mm. og der blev sat kartofler og løg.
Uden om bedene gjorde børnene jorden klar og der blev sat en masse bærbuske: ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær og brombær. Derudover fik vi sat 7 frugttræer, så der forhåbentlig her om nogle år også vil kunne høstes både æbler, pærer og blommer i massevis.
Apr.

Skolehaver i Suldrup 2025
Vild med Rebild står igen i år for skolehaver for 4. Klasse på Suldrup Skole sammen med seje lærer Jesper.
Skolehaverne skulle flyttes i år, men nu er skurvogn og kompostbeholder på plads og bedene er blevet mærket op og fræset – så nu kan vi bare komme i gang med dyrkning af lækre grønsager.
Stor tak til Vandværket i Suldrup, Dan fra Elmerhøj Maskinudlejning og ikke mindst Suldrup Senior Service.
Kompostbeholderen blev sponsoreret af Vivi fra Hjedsbækvej.




