Årsberetning 2024
Nov.
Første spadestik i Bælum
Endelig kom vi i gang med første del af Bælums Blå Bio-Blomster projektet med udplantning af ca. 40.000 løg fordelt i hele byen.
Byens borgere mødte talstærkt op – både børn og deres familier fra den kommende Østhimmerlands Friskole, mere end 30 elever + lærere fra ØU – alt i alt deltog godt 70 mennesker i løgplantningen.
Og der var en fantastisk stemning!
Nov.
Frivilligfestival
Vild med Rebild var med på Frivilligcentrets messe og havde masser af vilde frø med.
Okt.
Plantedag ved Børnehuset Regnbuen
Vores Øst/Vest projekt blev afsluttet med manér, da vi afholdt ‘Store Plantedag’ i børnehuset Regnbuen i Nørager. Her mødte børnenes familier talrige og arbejdsvillige op, og formåede at sætte over 130 planter og træer i jorden på blot 2 ½ time. Flere fædre havde taget maskineri med hjemmefra, som lettede arbejdet.
Sep.
Æblefest i skolehaven ved Løvegården
Så var der æblefest i skolehaven på Løvegården.
Vi opdagede en masse små dyr og insekter, som børnene fandt navne på.
Malene fra Vild med Rebild havde sit æblemostudstyr med og der blev presset mange liter æblemost og drukket lige så mange.
Æbleskiver blev bagt på panden og der blev lavet Suldrups måske største portion æblegrød.
Vi havde besøg af Suldrup Senior Service, der havde hjulpet os med indretning af skurvognen. Den har vi i øvrigt fået penge til fra Sparekassen Danmark.
Aug-okt.
Naturen er spændende – også om natten
Vild med Rebild gennemførte i samarbejde med OutdoorHimmerland, som en del af Friluftsrådets overordnede tema “Nat i Naturen”, en række arrangementer med fokus på flagermus, ugler, kronhjorte og forskellige insekter i efteråret 2024.
Vild med Rebild har været rigtig godt tilfredse med arrangementerne og håber, at Nat i Naturen også kan tilbyde spændende oplevelser næste år.
Jun.
Sansehave ved Børnehuset Regnbuen / Græshoppen
Sammen med forældrebestyrelsen og personalet er der nu lavet en fin sansehave for børnehavebørnene med mange forskellige planter samt højbede af pallerammer, hvor der dyrkes grøntsager.
Maj
Forårstur til Wøldikes Æblehave
Vi mødtes med NaturKarsten ved p-pladsen uden for Øster Hornum Kirke, som fortalte om Wøldikes æblehave…
Maj
Højbede og pilehytter ved Karensmindeskolen
Vild med Rebild har i samarbejde med SFO’en Søhulen og Karensmindeskolen i Støvring været i gang med at lave pilehytter og højbede.
Børnene på skolen har udvist stort engagement og lagt mange kræfter i at få lavet de i alt 3 pilehytter og 6 højbede som nu skal følges og passes af de unge mennesker.
Maj
Blenstrup Frugtlund
3. maj gik turen til Blenstrup, hvor man også holdt indvielse.
Sidste år blev der plantet frugttræer og sået blomsterfrø og i foråret blev der plantet ca. 1000 stauder, som nu bare skal vokse til.
Dette projekt er finansieret af Nordea-fondens ‘Her bor vi-pulje’.
Maj
Indvielse af frugtlund og frugthave
Vild med Rebild var på tour – til ikke mindre end to indvielser af projekter som Vild med Rebild har været med i:
Kl. 13 blev snoren klippet til Frugthaven ved Terndrup skole. Her var både taler, saftevand og kage.
Eleverne fra S-klassen viste glade deres gæster rundt i haven og fortalte om deres arbejde med både skilte, beskrivelser af planter og frugttræer, som kunne tilgås via QR-koder som var at finde rundt om i haven.
Maj
Vilde blomster i Nørager
Nørager vedligehold, som de sidste år har lavet fine vilde områder i Nørager spørger om hjælp til at få lavet (mindst) 100 små frøposer, som blev delt ud i Nørager by.
Apr-mar.
Uddeling af medlemsfrø i Rebild, Aarestrup og Kgs. Tisted v/ Nørager
Igen i år var der stor interesse for medlemsfrø, som vi begyndte at uddele marts-april.
Mar.
Åbning af Klima Rebild 2024
Ved Klima Rebilds åbningsarrangement på Rebildcentret stod Kristina og Martin fra Løvegården for dagens menu: kartoffel-porresuppe med pølser fra deres egne uldgrise.
Kristina er forøvrigt skolehave-underviser i Suldrup skoles skolehaver, som i april flytter ud til Løvegården.
Mar.
Indkøbstur til Staudemarken
Margit og Verner fra Blenstrup samt Vild med Rebilds forkvinde, Kersten var på den helt store indkøbstur til Staudemarken hvor indehaveren Tina var super god til at finde de bedste og mest robuste, hjemmehørende stauder til Frugtlunden ved Blenstrup Kirke.
Mar.
Engområde ved Vester Skovvej
Et spændende projekt er ved at opstå i den vestlige udkant af Nørager, ved Vester Skovvej, hvor mange mennesker går tur.
Ejeren ønsker at gøre dette område til et område med vand, vildtvoksende engområde med islæt af blomster samt buskads for fugle og mindre dyr.
Der vil blive offentlig adgang til en del af dette område og være mulighed for at gøre ophold og hvile.
Feb.
Generalforsamling
Bestyrelsens aflagde beretning for generalforsamlingen, som efterfølgende godkendte den. Regnskabet og budget blev fremlagt, og kontingent for året blev fastsat.
Til bestyrelsen valgtes for to år: Søren Jensen, Kersten Bonnen, Anna Udby Rasmussen, Pernille Timmermann. Samt 2 suppleanter for 1 år: Mathias Ringholt, Dan Elmehøj.
Valg af revisor for 1 år: Aage Langeland valgtes.
Vi sluttede aftenen af med at pode et æbletræ, som man fik med hjem til sin egen have.
Feb.
Keramikskilte til haven
Kersten og Tina har været i gang med ler og kreative ideer. Det er der kommet et par fine keramikskilte til vore vilde områder ud af. Planlagt gratis kursus for medlemmer 1. marts.