Hvad er Vild med Rebild?

Vild med Rebild arbejder for at skabe borgernær biodiversitet samt fremme forståelse for og kendskab til naturen gennem fællesskaber i Rebild Kommune. Det er vores vision.

Vild med Rebild har to mål:

Vi vil inddrage lokale borgere, erhverv, myndigheder og andre institutioner til at udbrede natur og biodiversitet på deres arealer ved at støtte, rådgive og facilitere projekter til etablering og vedligeholdelse af naturområder med henblik på selvstændig videreførelse.

Vi vil også bidrage til formidling af viden om og forståelse af betydning af natur og biodiversitet. 

For at opnå vores mål har Vild med Rebild en række aktiviteter og projekter. Du kan læse mere om dem på denne hjemmeside.

Projektgrupper

Vild med Rebild arbejder med flere forskellige grupper til at realisere sine mål om borgernær biodiversitet og bedre kendskab til og forståelse af naturen og dens kredsløb. Du kan læse om de forskellige grupper i det følgende.

Borgergrupper

Vild med Rebild samarbejder med borgerforeninger og grundejerforeninger om at skabe flere arealer med rigere natur. Vi hjælper med at søge penge hjem og få projekterne gennemført.

Er I interesseret i at sætte gang i et nyt biodiversitetsprojekt, så kontakt gerne Vild med Rebild på kontakt@vildmedrebild.dk
Vi kan støtte med råd, vejledning, sparring, inspiration, lån af udstyr og hjælp til selvhjælp.

Erhverv

Vild med Rebild hjælper gerne virksomheder, kirker, institutioner og lignende med råd, vejledning og sparring til etablering af områder, der kan være med til at skabe bedre leveforhold for Danmarks fugle samt sommerfugle, vilde bier og andre insekter.

Se eksempler på projekter her:

Medlemmer hjælper medlemmer

Få hjælp til nye projekter/hjælp til selvhjælp

Er du interesseret i at sætte gang i et nyt biodiversitetsprojekt, så kontakt gerne Vild med Rebild. Vi kan støtte med råd, vejledning, sparring, inspiration, lån af udstyr og hjælp til selvhjælp.

Det kan være du har lyst til at etablere en gruppe i din by, hvor I sammen kan skabe rigere natur i haverne og grøftekanterne i private eller offentlige områder. Måske har du en ide til et område, der trænger til at få et naturligt løft.

Kontakt os på kontakt@vildmedrebild.dk – Sammen finder vi ud af, om projektet er muligt.