Blenstrup

Skovhave og naturområde med stor mangfoldighed og fællesskab

Projektets målsætning er at skabe mulighed for, at lokalsamfund med skoler, private og lokale værker i fællesskab kan gå sammen med borgerne om at skabe spændende arealer, hvor biodiversiteten kan øges til gavn for insekterne.
Samtidig gør dette fællesskab være med til at sætte bysamfundene på “landkortet” og være med til at øge interessen for disse små lokalsamfund.
Målgrupper er alle borgere i Blenstrup med omkringliggende landsbyer.

Blenstrup Frugtlund - Plantegning
Blenstrup Frugtlund – Plantegning

Frugtlund ved Blenstrup Kirke

Skovhaven er døbt Frugtlunden og ligger mellem kirken og Ølandsvej, og er et nyt by-rum, der giver plads til både natur og mennesker. På området er der et lille net af stier, der fører den besøgende rundt på en spændende tur. Turen bringer den besøgende rundt til beplantninger med insekt- og fuglevenlige buske, blomstereng, frugttræer og -buske samt staudebede.

Kontakt

Projekterne udføres i samarbejde med lokalrådet, menighedsrådet og KFUM Gerding Blenstrup.

Støtter

Skovhaven er finansieret af Nordea-fonden ‘Her bor vi-puljen’.

Egetræet i midten er sponsoreret af Lokalrådet i Blenstrup.


Nyt fra Blenstrup