Fantastisk dag på Østhimmerlands Friskole i dag.
Arbejdsdag mest for bedsteforældre, og der blev rykket: 4 flotte pilehytter som skal skabe nye legeområder og som samtidigt er gode næringsplanter til de tidlige insekter.
En ny hindbærhæk blev plantet – mest med sene hindbær – og et stort stykke græs blev fræset op af Henrik Hjalager, hvor der skal skabes et stort sommerfuglebed.
Sidst men ikke mindst blev der lavet nye flotte højbede af dansk lærketræ.
Store flotte projekter skabt på få timer af seje børn, forældre og bedsteforældre med lidt assistance fra personale og Vild med Rebild.





