Efter en lang vinter er der nu igen grøde i naturen og i Bælum!
Bælums Blå Bio-Blomster-projekt inviterer alle borgere til en hyggelig og aktiv dag, med fokus på fællesskab og natur. Hvor vi sammen gør byen grønnere og smukkere.
Søndag den 27. april kl. 12.30.
Mødested Østhimmerlands Friskoles skolegård, Skolevej 2, 9574 Bælum.
Vi skal bygge fuglekasser til hele byen, så byens fugle får nye hjem. Vi håber, at både børn
og voksne vil hjælpe med at bygge! Tag meget gerne skruemaskine med.
Vi skal plante smukke stauder rundt i byen, så vi får endnu flere blomster og farver i gadebilledet.
Det bliver en sjov dag med fællesskab, natur og forårsstemning – og vi har selvfølgelig kaffe og
kage til de flittige hænder!
Hvad er Bælums Blå Bio-Blomsterprojektet?
Bælums Blå Bio-Blomst-projekt – som er gjort muligt med støtte fra Nordea-fonden – går kort fortalt ud på at få hele byen til at bakke op om at gøre Bælum til et bedre sted for naturen og skabe meget mere biodiversitet ved at omdanne græsørkner til levende steder.
Det sker i samarbejde med byens borgere og tager udgangspunkt i fortællingen om Bælum med de blå hjerter og de blå bio-blomster.
En stor del af projektet vil foregå på områderne ved Østhimmerlands Friskole samt Østhimmerlands Ungdomsskole, som vil blive omdannet til områder med stor biodiversitet med
frugttræer og bærbuske, som hele byen kan plukke af.
Du kan læse meget mere og følge med i projektet her
