Medlemsarrangement – Åben have søndag 9. august kl. 10-11.30
Ritavej 2B, 9520 Skørping
Vild med Rebild får besøg af Danmarks sommerfugleekspert nr. 1, Michael Stoltze, som vil fortælle om hvordan man får flere sommerfugle i haven.
Arrangementet er afslutning på den forvandling, haven på Ritavej 2B har gennemgået fra en kedelig parcelhusgræsplæne til en spændende naturhave i projektet ”Biodiversitet – JA TAK!“, som er støttet af Sparekassen Danmark Fonden Himmerland .
Der er fri entre – så kom bare med hele familien!
VILD-arrangement for børnene
Samtidig afholdes et VILD-arrangement for børnene med naturoplevelser, bål og hygge.
Mens de voksne er optaget, samles børnene og ser på hvilke planter, der er insektmad.
Hvad kan du selv gøre i din egen have for at skaffe insektføde?
Vi bager pandekager over bål.
Ikke-medlemmer af VILD er også meget velkomne!
Kursus i vild have for sommerfugle
For dem, der vil vide mere, holder vi et lille kursus med Michael Stoltze som oplægsholder
9. august 2026 kl. 13-16 i 100-salen, Kulturstationen, 9520 Skørping.
Her går vi mere i dybden med havens indretning og med fokus på biodiversitet og hvordan man kan få besøg af særlige sommerfugle.
Gratis, men kræver tilmelding på mail: kontakt@vildmedrebild.dk – Husk at skrive dit navn, tlf. og antal deltagere.
Begge arrangementer er støttet af KlimaRebild – tak for det!

